Sådan holder du den perfekte børnefødselsdag

Står du og skal holde en sjov og festlig børnefødselsdag for dit barn, men er lidt i tvivl om hvad sådan en fødselsdag egentlig bør indeholde? Læs med her og få gode ideer og tips til at skabe en magisk børnefødselsdag.

Mad og drikke

Til en børnefødselsdag skal der selvfølgelig være mad og drikke. Det kan være en god ide at lave dit barns yndlings mad eller noget som de fleste børn kan lide. Det kan f.eks. være pølsehorn, pizzasnegle, boller, frugtspyd, slikposer eller lagkage. Du kan også vælge at lej en softice maskine, så børnene selv kan være med til at lave deres egen is. Her får du forskelligt drys og toppings med i prisen, så børnene selv kan vælge, hvad de vil have på. En rigtig god dessert ide, som samtidig er en sjov aktivitet for børnene.

Lege og aktiviteter

Når børnene har spist, skal der også være tid til lege og sjove aktiviteter. Her kan du f.eks. arrangere en skattejagt, hvor børnene skal finde frem til en skat via et skattekort, lege og sjove gåder. Skatten kunne være en kiste fyldt med slikposer, chokolade guldmønter eller andre lækkerier. Du kan også lave sjove konkurrencer såsom stopdans, sækkeløb, smagekonkurrence med bind for øjnene eller en fodboldkamp. Børnene skal gerne underholdes, så det er blot at lade fantasien få frit løb.

Pynt og tema

De fleste børn er helt vilde med et eller andet: f.eks. enhjørninger, superhelte, prinsesser, biler, dyr eller noget helt andet. Spørg gerne dit barn, hvad de aller bedst kunne tænke sig, og prøv at pynt op til festen med det tema i hovedet. Hvis dit barn er helt vild med prinsesser, kunne man pynte op med en masse lyserøde ting, give dit barn prinsessekjole og tiara på og finde paptallerkner og krus med deres yndlings prinsesse på – mulighederne er mange.